onsdag den 9. januar 2013

2013.. og en ny begyndelse

2013 er så småt gået i gang... Og det er lig med nye udfordringer, flytning, nye idéer og en ny begyndelse. En begyndelse jeg ser frem til med åbne arme. Jeg er sikker på at man blir stærk af udfordringer og lærer en masse.

Karmakøkkenet flytter destination, men det blir det bestemt ikke dårligere af ;-)
Jeg vil stadig blive ved med at poste sunde opskrifter og inspiration til Jer.
Om end der måske godt kan gå lidt tid, indtil jeg lige er faldet på plads det nye sted. Derefter tror jeg at jeg er fyldt op med ny energi og klar til at dele mine opskrifter og inspiration med Jer :-)

Hvilke opskrifter kunne du godt tænke dig, bare i en sundere version? Og evt. idéer til erstatning for bestemte crap-snacks eller lign? Jeg glæder mig til at høre fra dig. Gerne her på siden eller på Fb.

Og vil lige her til sidst gerne dele en opskrift med dig, som jeg har brugt rigtig tit herhjemme i stedet for mælk. Nemlig hjemmelavet mandelmælk.. Yum. det er nemt, hurtigt, billigt og ikke mindst fyldt med næring.
Her er den:

1 dl mandler (gerne lagt i blød i vand natten over, så er de nemmelig nemmere at fordøje)
½-1 liter vand (afhængig af hvor tyk du vil have den)

Skyl mandlerne hvis de har været lagt i blød, og blend dem med det nye vand i blenderen til en skummende mælk. Si gerne pulpen fra med en nøddemælkspose, si eller lign. (pulpen kan bruges i bagning. Den kan også fryses ned og bruges en anden gang).
Hvis der ønskes en sødere smag i mælken kan et par dadler eller lidt vaniljepulver tilsættes når der blendes.
Nu har du en dejlig næringsrig mælk som holder ca 3-4 dage i køleskabet. Brug den i smoothies, på din morgenmad eller i din te om aftenen, evt. chai te til at varme dig lidt på i denne våde og snart kolde tid.

Med ønsket om en god aften til dig. Tak fordi du læste med <3
Vi ses :-)

Ida